top of page

KVALITET, KUNDETILFREDSHED OG SIKKERHED

DermoCosmetics syn på standarder og sikkerhed i behandlingerne og hvad vi lægger i kvalitet

Det er vores mission at tilfredsstille dit behov i et trygt og lægefagligt miljø. Tillid og en særdeles høj etik i behandlingerne, samt ærlighed og diskretion, er nøgleord i DermoCosmetic. Vi lytter til dine forventninger og tilbyder dig en grundig vejledning, behandling og opfølgning.

Sikkerhed og standarder i et lægefagligt miljø

DermoCosmetic er Danmarks ledende, mest erfarne kosmetiske hudlægeklinik. Vi tilbyder kosmetiske injektions- og laserbehandlinger samt andre sikre behandlinger af højeste kvalitet og med det bedste udstyr.

DermoCosmetic er unik: Klinikken er ejet af hudlæge Erik René Obitz, som er ekspert i alle æstetisk medicinske behandlinger og kan behandle alle evt. komplikationer.

Det er din sikkerhed.

81290-restylane-skinbooster-behandler-med-kunde-2023-10-12-vz2.jpg

Kosmetisk sygeplejerske Sandra i gang med Restylane behandling. DermoCosmetic er certificeret Restylane klinik på masterniveau.

Behandlingerne udføres af speciallæge i hudsygdomme, dr. med. Erik René Obitz og af specialuddannede sygeplejersker samt af IPL- og laserbehandlere, som har erfaring med alle facetter af æstetisk medicinske behandlinger.

DermoCosmetic er 'Certificeret Restylane Klinik'. Vi er i toppen af klinikker i Danmark, der udfører flest Restylane behandlinger, vores behandlere er de mest erfarne og har gennemgået det højeste Master uddannelsesniveau hos Restylane.

Hudlæge Erik René Obitz har uddannet mange læger og sygeplejersker i Restylane behandling og er international træner for Restylane. Det er din garanti for kvalitet, sikkerhed og tryghed i behandlinger.

DermoCosmetic og behandlerne er registrerede hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Inspektionsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed (senest i 2016) fandt alle målepunkter var opfyldte.

Enkelte behandlinger kræver ikke registrering hos Sundhedsstyrelsen, herunder tatoveringsfjernelse, fedtfrysning, dermarollerbehandling og enkelte typer af peelinger. Hos DermoCosmetic har vi dog internt samme krav til kvalitet og sikkerhed i denne type behandling. Det betyder, at alle behanlere er oplært og udfører disse behandlinger under supervision af vores hudlæge.

Kvalitet i kosmetiske behandlinger

Udover sikkerhed og høje faglige standarder, handler kvalitet for os også om grundig vejledning, afstemning af forventninger og ærlighed.

Kvalitet for os er også, at vi taler ærligt med dig. Vi går kun i gang med at behandle, hvis vi mener at vi kan hjælpe dig til større tilfredshed med dit udseende, og hvis vi vurderer, at det er etisk og lægefagligt forsvarligt. Vi har erfaring for, at de fleste sætter pris på ærlighed.

En grundig vejledning og dialog forud for den kosmetiske behandling er vigtig, både for dig og for os. Det er et fælles projekt. Som behandlere kan vi vurdere, hvilke behandlinger der skal til, og hvordan den optimale effekt af behandlingerne opnås, for at opfylde dine ønsker og behov.

Skønhed er for den enkelte en subjektiv oplevelse. Vi tager os tid til at lytte til dig, og vi rådgiver dig ud fra vores kendskab til universelle retningslinier og idealer for, hvad der karakteriserer et smukt og friskt udseende, og en feminin og maskulin æstetik.

Langt den største del af vores kunder er meget kvalitetsbevidste. Mange har gjort en del forarbejde forud for at kontakte os, ved at søge viden f.eks. på Internet. Derfor har vi også selv gjort en del for at vejlede og informere vores kunder via vores website, så de er bedst muligt klædt på til dialogen med os.

Kvalitet er for os også knyttet til respekt for dine udgifter og penge. For os handler det derfor også om at vejlede dig med at opnå den optimale effekt, under hensyntagen til de penge du vil afsætte.

Når vi konsulterer første gang og inden vi går igang med større behandlingsforløb, spørger vi altid ind til, hvad der er vigtigst for vores kunder at få gjort noget ved, og hvad man vil og kan afsætte til at blive behandlet. Vi råder ofte til at gå "forsigtigt til værks" og starte med netop det "problem", som fylder mest, når man ser sig selv i spejlet.

Vi står til din rådighed for at besvare spørgsmål før, under og efter behandlingerne, og tilbyder kontrolkonsultationer efter behandlingerne.

 

Kundetilfredshed

Vi har bedst mulighed for at levere kvalitet, når vi kan forstå dit ansigt, krop, sundhed, psykologi og livsstil – som en helhed. Det er en holistisk tilgang, hvor vi gør vores bedste for at vise omsorg for din livskvalitet og dit velbefindende

Du kommer måske til os med en specifik utilfredshed (f.eks. "rygerynker"). Vores udfordring er så at kombinere vores behandlingstilbud på en sådan måde, at vi forbedrer din skønhed generelt - ikke nødvendigvis kun den specifikke utilfredshed.

Ofte er det små ting, der skal til. F.eks. at fjerne mindre pigmentpletter, der giver et ældet udtryk. Igen er det vigtigt for din oplevelse af kvalitet og tilfredshed, at få afstemt dine forventninger og de realistiske muligheder for at indfri dem.

Det er ikke realistisk, at få et 20 års yngre udseende med kosmetiske behandlinger, og det er for os heller ikke målet med vores behandlinger. Men, alder er i dag et fænomen som er flydende, ikke længere (kun) en biologisk størrelse, men en mentalitet. Der er unge 50-årige og gamle 20-årige.

I DermoCosmetic anvender vi netop de metoder og teknikker, som på sikreste vis får dig til at opleve den største tilfredshed med dit udseende - uanset din biologiske alder.

81180-aalborg-reception-interaktion-kunde-behandler-2022-09-27-vz2 (1).jpg

DermoCosmetic klinikken i Aalborg.

Kosmetiske behandlinger handler ikke så meget om “quick fixes”. Vi oplever tit, at den største tilfredshed findes hos de kunder, vi har et længerevarende samarbejde med. Der er flere og flere der kommer igen, og mange kunder har været med os siden vi startede i 2005.

Gensidig tillid mellem dig og os er afgørende for at igangsætte en behandling, og vi er ganske klar over, at tillid er noget, man gør sig fortjent til. Andres erfaringer med os kan måske hjælpe, men det er i sidste ende dig, der skal kunne være tryg ved, at du er i gode hænder.

Der spiller andre ting ind end faglige kompetencer og du inviteres derfor til en indledende og gratis konsultation. Her kan vi sammen finde du af, hvad du forventer og drømmer om, og du kan finde ud af om du er tryg ved os.

Er du allerede kunde og ønsker at anbefale os til andre, vil vi blive glade for at høre fra dig. Kontakt os meget gerne på email eller på tlf. 31 21 64 24.

 

Kunde, ikke patient – men sikkerheden er den samme

Vi foretrækker at tænke på dig som kunde fremfor ’patient’. ’Patient’ indikerer, at der er tale om en sygdom. Det har forbindelse til det offentlige behandlingssystem og en kultur, som er helt anderledes end det private og kosmetiske.

'Kunde’ er for os et positivt ord, og det beskriver mere præcist den relation mellem dig og os, som vi ønsker at opnå. F.eks. at du kan stille krav og at vi afstemmer forventninger med dig.

Modsat en patient, behøver du som kosmetisk kunde ikke lade dig behandle, for du er ikke syg. Krav til kvalitet og sikkerhed sætter vi dog lige højt, for de behandlinger vi tilbyder, bærer potentielle medicinske konsekvenser med sig.

Derfor dedikerer vi meget tid til at informere dig mundtligt og skriftligt, så du forstår både fordele og mulige risici ved behandlingerne, og at du har realistiske forventninger til effekten af behandlingerne, inden de udføres.

DERMO COSMETIC ER REGISTRERET HOS STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

DermoCosmetic er som klinikker og som behandlere registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Private behandlingssteder må efter lovgivningen kun udføre visse kosmetiske behandlinger, hvis behandlerne er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Lovgivningen dækker her kosmetiske behandlinger med fillere og laser, Botox / Vistabel, peelinger og scleroserende indsprøjtninger. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med patientsikkerheden på de kosmetiske klinikker.

Som kunde vil du opleve, at nogle typer af behandling kræver 48 timers / 1 uges betænkningstid fra konsultation til behandling kan ske. Andre behandlinger må foretages ved første konsultation i klinikken. Disse regler er til for at sikre, at du er grundig informeret og har haft tid til at beslutte dig for en evt. behandling.

Inspektionsbesøg og tilsynsrapporter

DermoCosmetic havde tilsyn i juni 2013 og i København i februar 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed har som resultat af begge inspektionsbesøg fundet, at alle målepunkter var opfyldte ved besøgene.

Se den seneste tilsynsrapport for kosmetiske behandlinger i DermoCosmetic København (PDF, 1 MB).

Styrelsen for Patientsikkerhed er opmærksomme på, at de pt. har tekniske problemer på deres hjemmeside. Det fremgår fejlagtigt, at DermoCosmetic ikke har haft tilsyn på klinikken i København. Tilsynet er gennemført, se tilsynsrapport udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed ovenfor.

 

Eksempler på brådne kar i branchen

Der er desværre flere eksempler på brådne kar i branchen, der gerne tilsidesætter din sundhed og sikkerhed ved ikke at følge Styrelsen for Patientsikkerheds regler. Bl.a. ved at behandle uden betænkningstid og lokke med lave priser, uden at være registreret til at måtte behandle med f.eks. Botox / Vistabel.

Vi kan kun opfordre dig til at blive behandlet på en klinik, du har fuld tillid til og som ikke tilsidesætter lovgivningen.

På Sundhedsstyrelsens website kan du hente information om registrering af kosmetiske klinikker. Du kan se, om klinikken og den enkelte behandler er registreret eller ej. Er vedkommende ikke registreret, løber du en stor risiko ved at lade dig behandle hos vedkommende.

Du kan også se, om der er læger eller sygeplejersker på klinikker, som er under skærpet tilsyn hos Styrelsen for Patientsikkerhed, for ikke at leve op til Styrelsen for Patientsikkerheds krav til sikkerhed i patientbehandlingen.

CERTIFICERET RESTYLANE KLINIK MED MASTER BEHANDLERE

Sammen med vores praktiske Restylane behandlingserfaring i mere end 15 år, er certificeringen din tryghed for at vi har gennemgået relevant uddannelse, og har den fornødne praktiske træning i Restylane behandlinger.

Vi har mere end 20 års erfaring og har udført tusindevis af behandlinger med Restylane. For dig betyder det, at du altid bliver behandlet af en specialuddannet og meget erfaren Restylane behandler.

DermoCosmetics Restylane behandlere er certificerede på Masterniveau

Vi har deltaget i både de grundlæggende og mest avancerede træningsforløb hos Restylane Galderma.

81208-certificeret-restylane-klinik-2023-logo-2023-01-26-vz5 (1).jpg

Restylane certificeringen er din sikkerhed for at behandlerne har gennemgået kurser og træning i Restylane behandlinger

Vi er den eneste klinik i Danmark:

  • Som har hele 2 internationale Restylane trænere - vi underviser andre læger og sygeplejersker i at udføre Restylane behandlinger

  • Hvor ejeren, hudlæge Erik Obitz, er tilstede hele tiden for at sikre den højeste grad af kvalitet og sikkerhed i behandlingerne

Dermocosmetic har de sidste 3 år i træk vundet international Restylane Priser for vores høje kvalitet i behandlinger.

DermoCosmetics hudlæge Erik Rene Obitz er internationale Restylane træner

DermoCosmetics ejer og virksomhedsansvarlige læge, dr. med. Erik René Obitz er træner i Azzalure og Restylane på internationalt plan. Hans mange års erfaring i Restylane behandlinger kommer mange behandlere i andre klinikker til gode, ligesom vores egne Restylane behandlere i DermoCosmetic kontinuerlig bliver undervist i klinikkerne af Erik.

DermoCosmetic tilbyder alle veldokumenterede behandlinger med Restylane

Som behandlere på masterplan tilbyder vi dig veldokumenterede behandlinger med Restylane. Vi er en af Danmarks ældste og største Restylane klinikker og udfører derfor hvert år mange Restylane behandlinger i vores klinikker i København, Skodsborg og Aalborg.

DermoCosmetic er også eksperter i andre former for fillerbehandlinger

Som kosmetisk hudlægeklinik tilbyder vi dig også behandling med semi-permanente fillere såsom Sculptra og Radiesse hos vores hudlæge Erik René Obitz. Erik har været træner i Sculptra og er den speciallæge i Danmark, der har udført flest Sculptra behandlinger. Siden 2018 tilbyder han også Sculptra Butt-lift, der anvendes til at skulpturere og løfte bagdelen og tilføre volumen.

Om Restylane

Restylane er et meget sikkert behandlingsmiddel. Det består af et sukkerstof, Hyaluronsyre, som forekommer naturligt i kroppen og i vores hudvæv. Det er et af de vigtigste stoffer i huden. Stoffet binder vand og hjælper med at fugte huden indefra, og med at skabe fylde og struktur.

Restylane er en ikke-permanent filler og anvendes til at udglatte rynker, forme læber og fremhæve ansigtets konturer. Restylane er også særdeles velegnet til foryngelse af hænder.

bottom of page